Sønderjyske én sejr fra FINAL4 – Horsens skal males lyseblåt

Der blev tirsdag aften trukket lod til kvartfinalerne i pokalturneringen , og nu er kamptidspunktet også fastsat. Sønderjyske Kvindehåndbold står foran en af sæsonens vigtigste kampe, når holdet onsdag den 28. oktober kl. 18.30 møder Horsens Håndbold Elite på udebane.

Vores bagspiller Karine Dahlum var lykkens gudinde, og hun trak Sønderjyske Kvindehåndbold op af bowlen som modstander til Horsens. Med en sejr kan vi for anden gang i klubbens historie spille os i FINAL4.

Der er lagt op til en intens pokalaften, og opbakningen fra tribunerne kan få stor betydning. Sønderjyske Kvindehåndbold Fanklub planlægger en bustur til den vigtige kamp, og ambitionen er klar: Forum Horsens skal males lyseblåt.

De øvrige kvartfinaler byder på:

  • Odense Håndbold – Nykøbing F. Håndboldklub
  • Team Esbjerg – København Håndbold
  • Viborg HK – Ikast Håndbold

Fire kampe. Fire pladser i FINAL4. Og for Sønderjyske er opgaven enkel: vind i Horsens – og pladsen blandt de sidste fire er sikret. Final4 afvikles dagene 28.-29. december i Odense.

Categories: TOPNYHED
X